Parterapi

Parterapi i København og Virum – plads til jer begge

Måske ender I i de samme diskussioner. Måske er der blevet stille mellem jer, eller noget har rystet tilliden. I behøver ikke opleve problemerne ens for at begynde i parterapi.

Jeg hjælper jer med at forstå det, der sker mellem jer, og få sagt det, der er svært at nå hinanden med. Vi undersøger jeres mønstre og tager samtidig den enkeltes handlinger og ansvar alvorligt.

Parterapi – 90 minutter – 795 kr.

København Ø, Virum eller online

Kan det give mening at arbejde alene med dine egne mønstre? læs mere om individuel terapi

Praktisk

  • København Ø

    Kroghsgade 1, 2100 København Ø

  • Virum

    Hybenvej 86, 2830 Virum

  • Online og telefon

    Samtaler online og pr. telefon

Du kan booke online eller skrive via SMS – vælg dét, der føles lettest. Konsultationen i Virum ligger tæt på Lyngby, og til København Ø kommer I nemt fra hele København.

Hvad vi kan se på

Det, der holder jer fast

Mange par genkender mønstret, hvor den ene bliver kritisk, mens den anden trækker sig. Det er et af de mest almindelige – og mest ensomme – mønstre, man kan ende i. Men der er mange andre: de gentagne konflikter, der altid ender det samme sted, følelsen af distance, når lysten eller nærværet forsvinder, tillidsbrud der sidder dybt, eller hverdagens stress og mental belastning, der langsomt æder jeres overskud.

Kritik og tilbagetrækning

Når den ene presser på, og den anden lukker i. Vi ser på, hvad der sker under overfladen.

Tilbagevendende konflikter

De samme skænderier, der gentager sig. Vi finder ud af, hvad de egentlig handler om.

Distance og lyst

Når nærhed og begær forsvinder. Vi taler åbent om det, uden skyld. Hvis lyst eller intimitet fylder meget, kan du også læs mere om sexologisk terapi.

Tillidsbrud

Når noget er knækket. Vi ser på, hvad det vil sige at genopbygge – hvis det er det, I vil.

Kommunikation

Når ordene bliver til våben eller mur. Vi finder nye måder at tale på.

Familieliv og mental belastning

Når logistik, stress og ulige byrder skyder jeres relation i baggrunden.

Her kan I mødes

Hvordan foregår samtalen?

I den første samtale får I begge mulighed for at fortælle, hvad der bringer jer her, og hvad I håber på hjælp til. Jeg hjælper med at holde retning og skabe plads til, at begge bliver hørt.

Når samtalen bliver anspændt, hjælper jeg jer med at sætte tempoet ned og undersøge, hvad der sker. Sammen aftaler vi, hvad vi skal arbejde med. Undervejs spørger jeg til, hvordan I hver især oplever samtalerne, så vi kan justere.

I behøver ikke på forhånd vide, om I skal blive sammen. Samtalerne kan også hjælpe jer med at afklare, hvad I hver især ønsker.

Min faglighed

Systemisk og traumebevidst parterapi

Jeg arbejder systemisk og relationelt: Vi ser ikke kun på jer som to personer, der skal kommunikere bedre, men på det system, I udgør sammen. Bag kritik og tilbagetrækning ligger ofte beskyttelsesstrategier, tidligere erfaringer, tilknytningsmønstre, skam, grænser og et nervesystem, der gør noget for at beskytte jer begge.

I parterapien arbejder vi derfor med det, der ligger lige under konflikterne: den manglende tryghed, de ubesvarede længsler og de steder, hvor kroppen går i forsvar. Når mønsteret bliver synligt, bliver det lettere at ændre – fordi I ikke længere kæmper mod hinanden, men mod det mønster, der står mellem jer.

Min faglige baggrund med mere end 15 års arbejde med mennesker og familier bruger jeg til at holde retningen, også når det er svært. Læs mere om min faglige baggrund.

Mere af det, der gør livet levende

Lyst, nærvær og det levende mellem jer

Parterapi behøver ikke kun handle om konflikter og det, der gør ondt. Det kan også handle om det, I længes efter mere af: nærvær, glæde, berøring, leg, lyst, kærlighed og erotisk energi.

For nogle par handler arbejdet om at finde tilbage til en kontakt, der langsomt er forsvundet i hverdagen. For andre handler det om at blive klogere på, hvad man egentlig længes efter, hvad der vækker lyst – og hvad der skal til, for at man tør åbne sig og være mere levende sammen.

Erotik er ikke bare sex. Det kan også være spænding, nysgerrighed, blik, berøring, frihed, fantasi og følelsen af at være begæret.

Nogle gange handler terapien om at finde hinanden igen. Andre gange handler den om ærligt at mærke efter, hvad der stadig er mellem jer, og hvad I hver især ønsker for jeres liv.

Redskaber mellem samtalerne

Konkrete dialogværktøjer, I kan bruge derhjemme

Terapien stopper ikke, når I går ud ad døren. I får konkrete dialogværktøjer med, som I kan bruge mellem samtalerne – små øvelser, formuleringer og måder at gribe svære samtaler an på, der gør en forskel i hverdagen.

  • Måder at starte en svær samtale uden at den eskalerer
  • Øvelser i at lytte – også når det gør ondt at høre
  • Formuleringer, der åbner i stedet for at lukke
  • En fælles forståelse af jeres mønster – og hvordan I mærker det i tide

Jeg lover ikke, at alt bliver godt igen. Men jeg lover, at I får et rum, hvor I kan tale ærligt, og redskaber til at arbejde videre. Hvad I gør med det, er jeres beslutning.

Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål om parterapi

Hvor lang tid varer en parterapisamtale?

En parterapisamtale varer 90 minutter.

Kan vi gå i parterapi online?

Ja. Du kan vælge mellem København Ø, Virum eller online.

Hvad hvis vi har forskellig lyst?

Forskellig lyst kan vi se på i parterapi uden at pege fingre. Du kan også læs mere om sexologisk terapi eller min side om manglende sexlyst og forskellig lyst i parforholdet.

Kan parterapi være relevant efter utroskab eller et tillidsbrud?

Ja. Utroskab og tillidsbrud er noget, mange par taler om i parterapi. Hvad det fører til, afhænger af jer.

Hvad hvis min partner ikke vil med?

Så kan du stadig arbejde med dine egne mønstre i individuelle samtaler – læs mere om individuel terapi.

I behøver ikke være enige om alt – kun om at prøve

Det eneste, I skal være enige om, er at I gerne vil se på det sammen. Resten tager vi derfra.

Book tid